EU-lovgivere har afvist et forslag om at halvere brugen af pesticider inden for blokken efter modstand fra højreorienterede politikere og landmænd. Europa-Parlamentet stemte onsdag imod pesticidreguleringen med et stort flertal. Det var en af de centrale udestående dele af blokkens klima-lov om Grønne Aftale, der sigter mod at reducere drivhusgasemissionerne i EU med 55 procent inden 2030 samt forbedre biodiversitet og økosystemer.
Afvisningen – en yderst usædvanlig begivenhed – betyder, at Europa-Kommissionen må overveje at trække forslaget tilbage. Stemmerne var 299 imod reguleringen, 207 for og 121 undlod at stemme. Konservative lovgivere hyldede stemmen som en sejr for landmændene. Siden sejren for en nystartet bondebevægelse ved de hollandske lokalvalg i marts har politikere rettet fokus mod landbrug som en afgørende politisk vælgergruppe inden de kommende EU valg næste år. Miljøforkæmpere og andre tilhængere af restriktioner var forfærdet over afstemningen. Sarah Wiener, en østrigsk lovgiver, der ledte forhandlingerne om loven, kaldte det for en "meget mørk dag for miljøet og landmændene" og sagde, at der ikke var nogen vilje til kompromis fra højre, yderste højre og EU-modstandere. Jutta Paulus, en tysk Grøn MEP, sagde: "De konservative sætter landmændenes sundhed og biodiversitet på spil ved at kæmpe imod reduktionen af pesticider med alle midler. Den massive brug af pesticider truer biodiversitet og dermed vores drikkevand, rene luft og frugtbare jordarter." Kommissionen reagerede ikke øjeblikkeligt på en anmodning om kommentar, mens sejrende modstandere af de foreslåede regler sagde, at sådanne kontroller ikke måtte tillades at skade landbruget. "Lad landmændene dyrke jorden!" sagde Alexander Bernhuber, en centrum-højre østrigsk MEP. "Vi ønsker alle færre plantebeskyttelsesprodukter brugt på landbrugsjord. Men at reducere dem må ikke bringe fødevareproduktionen i Europa i fare, gøre maden dyrere eller føre til, at landmænd lukker deres virksomheder." Lovgivningen havde sat sig et mål om at reducere brugen af pesticider med 50 procent inden 2030. Den sigtede også mod at fremme brugen af miljøvenlige skadedyrsbekæmpelsesmetoder blandt landmænd. Over en million EU-borgere indgav i år en anmodning om en fuldstændig udfasning af pesticider inden for EU. Men landbrugsorganisationer som EU's brancheforening Copa Cogeca sagde, at en reduktion af pesticidbrug med mere end halvdelen ville have en negativ indvirkning på udbytterne og sætte fødevareproduktionen på tværs af blokken i fare. Pesticidbrug varierer blandt EU's 27 medlemsstater. Flere østeuropæiske lande ledet af Polen krævede undtagelser til loven kort efter, at den blev foreslået af kommissionen i juni, med henvisning til, at de allerede tendens til at bruge lavere niveauer af kemisk skadedyrsbekæmpelse. EU's landbrugsministre krævede også i december, at kommissionen giver flere oplysninger om grundlaget for lovforslaget på baggrund af bekymringer om dets indvirkning på fødevaresikkerheden efter Ruslands fuldskala-invasion af Ukraine, en stor kornproducent. I et svarbrev til ministerens anmodning sagde Maroš Šefčovič, EU's kommissær for Grønne Aftale, at analysen foretaget af kommissionen viste, at "klimaforandringer, tab af biodiversitet og jordforringelse" var de mest skadelige faktorer i forhold til fødevaresikkerheden. Han sagde, at selvom kemiske og syntetiske pesticider bidrager til at "stabilisere udbytterne på kort sigt", var der også "positive effekter" på fødevareproduktionen ved at reducere pesticidbrugen "på mellemlang til lang sigt".
Yorumlar